|
D
|
|
|
dabbe
|
v.
å dabbe av betyr å stilne av eller avta
|
|
daffanes
|
a.
saktegående, dullanes
|
|
daffe
|
v.
gå sakte, dulle
|
|
dagblenk
|
n.
når dagene er korte i mørketiden, sier man at det bare er et dagblenk
|
|
daglina
|
f.
line som blir sætt og drien samme dag
|
|
dagrand
[dagrajn]
|
f.
lysning av dag langs horisonten
|
| dags
[daks] |
a.
på tide (svensk: dags) |
|
dall
[dajll]
|
m.
trekar med bærelokk
|
|
dallblått
[dajllblått]
|
n.
blåfarge laget av blåstein og pess
|
|
dalle
[dajlle]
|
v.
bedrive overdreven omsorg for barn
|
|
dam
[damm]
|
m.
1 dam; 2 tett snøbyge ”Han ligg over me kov og
dam.”
|
|
dampar
|
m.
dampbåt
|
|
danske
|
v.
prøve å snakke bokmål, se knote
|
|
darrig
[darri]
|
a.
dårlig, sjaber
|
|
darris
|
m.
1 raring; 2 penis
|
| dart |
m.
liten klump |
|
dask
|
m.
slag, klaps
|
|
dass
|
n.
utedo
|
|
dasspapir
|
n.
dopapir ”Stortengstidende va trøkt på tyjnt papir som va godt
ægna som dasspapir.”
|
|
dau
|
a.
død
|
|
daue
|
m.
død
|
|
dauing
|
m.
dødning
|
|
dauingsbein
|
n.
dødningeben
|
|
dauingshau
|
n.
dødningehode
|
|
daukvest
|
m.
tørrkvist
|
|
dausenna
|
f.
visnet gras ”I år fekk vi ikkje slådd håa, så det blei mykkje
dausenna igjæn på marken.”
|
| dautak |
n.
kraftanstrengelse |
| dautrøtt
[dautrøjtt] |
a.
dødstrett |
|
dauv
|
a.
lite salt
|
|
dekkedaria
|
pl.
unødvendige krumspring, komplikasjoner
|
|
deksel
|
f.
bødkerhammer
|
| dekt |
n.
dikt |
| dektar |
m.
dikter |
| dekte |
v.
dikte |
| dekting |
f.
dikting |
|
dell
[dejll]
|
f.
grop, søkk
|
|
den
[dejnn]
|
pron.
den
|
| dengel-dangel |
n.
noe som dingler og lager lyd |
|
denglanes
|
a.
dinglende
|
|
dengle
|
v.
dingle
|
|
denna
[dejnna]
|
pron.
denne
|
| derk |
m.
dirk |
| derke
|
v.
dirke |
| derking |
f.
dirking |
| derranes |
a.
dirrende |
| derre |
v.
dirre |
| derring |
f.
dirring |
|
dessa
|
f.
huske
|
|
dessa(n)
|
pron.
disse
|
|
dessanes
|
a.
dissende
|
|
desse
|
v.
1 disse; 2 huske i ei dessa
|
|
dessmer
|
m.
varmedis
|
|
dett
|
pron.
ditt
|
|
detta
|
pron.
dette
|
|
dettana
|
pron.
dette
|
|
dill
[dijll]
|
m.
sei av størrelse mellom mort og småsei
|
|
din
[dijnn]
|
pron.
din
|
| dirrelirr |
n.
prikking i fot eller arm når man får følelsen
igjen etter bortdovning |
| djævelskap |
m.
djevelskap, se også dævelskap og jævelskap |
|
dobbelknæpt
[dåbbelknæpt]
|
a.
dobbeltknappet
|
|
dokka
[dokka]
|
f.
dukke
|
|
dombjella
[dombjejlla]
|
f.
dombjelle
|
|
domdrestig
[domdresti]
|
a.
dumdristig
|
|
domkraft
|
f.
stor mekanisk jekk (svensk: domkraft)
|
| domne
[dåmne] |
v.
dovne |
|
domskolt
[domskåjlt]
|
m.
dumrian
|
|
domsnill
[domsnijll]
|
a.
person som er så snill at han blir utnyttet, sier man er domsnill
|
|
donkanes
|
a.
dunkende
|
|
dorg
[dårg]
|
f.
fiskeredskap med angler som dras etter båten, brukes særlig til
seifiske
|
|
dorge
[dårge]
|
v.
fiske med dorg
|
|
dorme
[dårme]
|
v.
falle i søvn
|
|
dorr
|
m.
dor
|
|
dorry
|
m.
hjelpebåt under fiske og fangst
|
|
drag
|
n.
1 jernbeslag under meie; 2 sjøburd etter uvær
|
|
draganes
|
a.
draende
|
| dragardokka |
f.
kleptoman |
|
drage
(– dræg – drog – drie)
|
v.
1 dra; 2 trekke garn eller line
|
|
dragelse
|
m.
kilevink, slag
|
|
dralsanes
[drajlsanes]
|
a.
bærende, slepende
|
|
dralse
[drajlse]
|
v.
bære, slepe
|
|
drefs
|
n.
kraftig skvetting
|
|
drefsa
|
f.
driftig, men uvøren kvinne
|
|
drefse
|
v.
1 skvette, slenge væske; 2 slå ”Han drefsa tell
mæ.”
|
| drefsemætta |
f.
1 drefsa; 2 ku som slår med rumpa |
|
dreft
|
f.
drift
|
|
drefte
|
v.
drive med noe
|
|
dreftig
[drefti]
|
a.
driftig
|
| dremle |
v.
drångle |
| dreple |
v.
søle noen dråper, mindre enn å drångle |
| dreppeldokka |
f.
ku som gir dårlig ned når man melker |
|
drestig
[dresti]
|
a.
dristig
|
|
drevv
|
n.
1 uspunnet hamp, som regel innsatt med tjære, se tjærradrevv;
2 drift av snø, regn, sjøsprøyt osv.
|
|
drivanes
|
a.
drivende
|
|
drivar
|
m.
drivende kar
|
|
drive
|
v.
1 ræke; 2 tette nat i dekk eller skuteside
med drevv; 3 holde på med ”Ka du driv me?”
|
|
droga
|
f.
noe som er samlet sammen og som dras, se risdroga
|
|
drylanes
|
a.
kastende
|
|
dryle
|
v.
kaste, hive
|
|
drype
(– dryp – draup – drøppe)
|
v.
dryppe ”De dryp ifrå take.”
|
|
drægg
|
m.
dregg
|
|
dræggklo
(pl. dræggklør)
|
f.
arm på dræggen
|
|
dræggkrona
|
f.
området der dræggklør er festet til drægglæggen
|
|
drægglægg
|
m.
hovedstammen på dræggen
|
|
drækt
|
f.
fart
|
|
dræktig
[drækti]
|
a.
1 gravid (om dyr); 2 med god lasteevne (om båt)
|
| dræng |
m.
dreng, mannlig gårdsarbeider (svensk: dräng) |
|
dræpe
(– dræp – dræpte – dræpt, eller arkaisk:
– dræp – drap – dreppen)
|
v.
drepe
|
| dræss |
m.
dress |
|
drætte
|
n.
drættet var en tversgående bjelke av tre eller stål bak
hesten som tauskjæker’n var festet til
|
|
drøfte
|
v.
skille kornet fra agnene
|
|
drøftemaskin
|
m.
maskin som skiller kornet fra agnene
|
|
drøppanes
|
a.
dryppende
|
|
drøppe
|
v.
dryppe ”Han tåle ikkje blomsterstøve, så han må drøppe auan.”
|
|
drøppert
|
m.
gonoré
|
|
drøss
|
n.
dryss
|
|
drøssanes
|
a.
dryssende
|
|
drøsse
|
v.
drysse
|
|
dråg
|
n.
stort og kraftig kvinnfolk
|
|
drånglanes
|
a.
sølende
|
|
drångle
|
v.
søle mens man går eller øser, mer enn å dreple
|
|
dråppe
|
m.
dråpe
|
|
drått
|
m.
skydrag
|
|
duanes
|
a.
dugende
|
|
dubbel
|
n.
korkdubbel, fløyt
|
|
due
|
v.
duge
|
| dukkar
[dokkar]
|
m.
dykker |
| dukke
[dokke] |
v.
dykke |
| dukking
[dokking] |
f.
dykking |
|
dullanes
[dujllanes]
|
a.
langsommelig ”Han kom dujllanes ætte veien.”
|
|
dulle
[dujlle]
|
v.
1 være langsom; 2 forvenne
|
|
duns
[dujns]
|
m.
dunk
|
|
dunst
[dujnst]
|
m.
dunst
|
|
dunste
[dujnste]
|
v.
dunste
|
|
dus
|
a.
spak
|
|
duse
|
v.
slumre
|
|
duvanes
|
a.
gyngende
|
|
duve
|
v.
1 gynge; 2 dra ned seilet
|
|
duvelig
[duveli]
|
a.
stor, gangelig
|
|
duving
|
f.
det å duve (dra ned seilet)
|
|
dy
|
n.
bløtmyr, gjerne gjenvokste torvedammer kalles dy; se også
hængedy
|
|
dy
|
v.
la være ”Han kujnne ikkje dy sæ.”
|
|
dynn
[dyjnn]
|
n.
blanding av jord og vann til en plastisk konsistens kalles dynn
|
|
dynvårr
|
n.
dynetrekk
|
| dyrande |
a.
alldeles, fullstendig (brukes som kraftuttrykk) (svensk dialekt:
dyrande) |
|
dæ(g)
|
pron.
deg
|
| dægge |
v.
degge |
| dæksel |
n.
deksel |
|
dælje
|
v.
slå med stor kraft
|
|
dæmme
|
v.
1 demme; 2 uttrykket dæmme han tell betyr
at det brygger opp til nedbør, ofte med kraftig vind
|
|
dænge
|
v.
pryle, gi juling
|
|
dærduen
|
kvinnfolkbannskap
for dæven
|
|
dæsken
|
kvinnfolkbannskap
for dæven
|
|
dættanes
|
a.
fallende
|
|
dætte
(– dætt – datt – dotte)
|
v.
falle
|
|
dæven
|
m.
banneord for djevelen
|
| dævelskap |
m.
djevelskap, se også djævelskap og jævelskap |
| døfte |
v.
strø, lage støv med f.eks. mel (svensk dialekt: dyfta) |
|
døgg
|
f.
dugg
|
| døgge |
v.
dugge |
|
døggefall
[døggefajll]
|
n.
det at det blir dugg
|
|
dølle
|
v.
skjule
|
|
dømle
|
v.
når man tar opp væske ved å stikke hele spannet nedi, sier man
at man dømle
|
|
dønganes
|
a.
dyngende
|
|
dønge
|
v.
1 dynge; 2 når det snør tett, sier vi at snøen dønge
ned
|
|
døppe
|
v.
dyppe
|
|
dørge
|
a.
helt og fullt ”Dørge stijll.”
|
|
dørr
|
f.
dør
|
|
dørrgløtt
|
m.
dørgløtt
|
|
dørrhandtak
[dørrhajnntak]
|
n.
dørhåndtak
|
|
dørrhella
[dørrhejlla]
|
f.
dørhelle
|
|
dørrhængsel
|
m.
dørhengsel
|
|
dørrkleing
|
f.
dørkledning
|
|
dørrklenka
|
f.
dørklinke
|
| dørrlås |
n.
dørlås |
|
dørrstokk
|
m.
dørstokk
|
| dørrstokktreppar |
m.
en som tråkker på dørstokken |
| dørrtrøkkert |
m.
dørhåndtak, se trøkkert |
|
døse
|
v.
sove lett
|
|
døsig
[døsi]
|
a.
søvnig
|
|
døsja
|
f.
tynn gjørme
|
| døy |
v.
dø |
|
dåkker
|
pron.
dere
|
|
dåll
|
n.
kort opphold i vinden (sammenheng med engelsk doldrums?)
|
|
dålmen
|
a.
stille
|
|
dåm
|
m.
(dårlig) lukt eller smak
|
|
dåmne
|
v.
når en fot eller arm midlertidig blir følelsesløs, sier vi at
den dåmne bort
|
|
dått
|
m.
1 mannsling; 2 liten sammenpakket mengde av et lett
stoff , se høydått og ulldått
|
|
dåvv
|
f.
rumpe
|
| . |
©
Tore Ruud
|